5. juli 2018
Medarbejder deltager i Software Engineering Day på SDU med sit BA-projekt.Joachim, som er ansat som udvikler, deltog i Software Engineering Day sammen med sine medstuderende. Her fremviste de et nyt og spændende projekt, som er udarbejdet i samarbejde med vores udviklingschef Rasmus Zoega.
Rasmus har igennem de seneste måneder vejledt Bachelor gruppen bestående af Karim Møller, Joachim Hejlesen og Alexander Nytofte Markussen. De har sammen arbejdet på et nyt og spændende projekt, som vil blive lanceret hos PosOne.
Vi er stolte over, at vores medarbejder finder vores daglige beskæftigelse spændende og vil være med til at udarbejde løsninger, som kommer vores kunder til gode. Som Joachim selv siger: "Der ligger mange timers arbejde og overvejelse bag projektet. Der har været et godt sammenhold i gruppen samt med Rasmus. Til det mundtlige forsvar var underviserne tilfredse med projektet, og det er vi også - men havde der været mere tid, ville vi alle gerne arbejde videre med projektet." Som Joachim skriver, var underviserne tilfredse – og det er vist høfligt sagt! De afsluttede alle tre deres BA med hver sit 10-tal.
Stort tillykke med bacheloren og mange tak for et godt samarbejde.
Vi ser frem til at dele projektet med jer. Det vil blive lanceret på denne side. NYHEDER & ARTIKLER
|