18. juli 2019
Fiscality
PosOne støtter kravet om at indføre digitale kasseapparater, da vi gennem de sidste 11 år har arbejdet mod at mindske svindel og snyd med et kassesystem. PosOne kan garantere nu og fremover, at ovenstående krav overholdes. De digitale kasseapparater indrapporterer alle oplysninger om salg direkte til skattemyndighederne og forhindrer dermed skatte- og momssvindel i virksomheder. Skatteministeriet har mulighed for at pålægge enkelte virksomheder at bruge et digitalt registreringssystem, som sanktion i tillæg til en bøde, tideligere end 2024, hvis de finder fejl i skatte- og momsindbetalinger.
Fiscality - Chikane eller sund fornuft! 9 mia. kr. ekstra i statskassen alene gennem momsinddrivelse på salg af varer, som tidligere er skjult for skattemyndighederne. Øget skatteinddrivelse gennem synliggørelse af hidtil
Staten vil sort arbejde til livs! Initiativet stammer fra en aftale om styrket indsats mod sort arbejde, som blev indgået af en række politiske partier tilbage i 2017. Nu har aftalen manifesteret sig i et lovforslag, som Skatteministeriethar sendt ud til høring hos forskellige interesseorganisationer. En analyse gennemført af skatteministeriet viser, at cafeer, restauranter, værtshuse, pizzeriaer m.fl. har markant flere uregelmæssigheder, når de registrerer salg sammenlignet med andre brancher. De bliver derfor pålagt senest januar 2024 at anvende digitale kasseapparater med integrerede betalingsterminaler, hvor aktiviteter logges i skyen tilgængelig for Skatteministeriet. Myndighederne kan også pålægge en virksomhed at overholde det nye regelsæt allerede fra juli 2021, hvis uregelmæssigheder opdages i perioden op til 2024. En anonym kilde fortæller, at hovedparten af alle virksomheder i restaurationsbranchen har bevidste uregelmæssigheder, der er muliggjort gennem kassesystemer, som i dag ikke overholder den kommende lov. Vi vil de kommende måneder sætte fokus på baggrunden for og effekten af lovforslag.
EKSEMPLER No. 1 Når du som kunde betaler for en sandwich på en café, går du ud fra, at du betaler caféen for din sandwich. Men det er ikke altid tilfældet. Kassesystemet og betalingskortterminalen kan have forskellige ”ejere”, hvorfor cafeen ikke har nogen omsætning med betalingskort, den flyder til en anden virksomhed. Den eneste måde at se det på er, at der er forskellige CVR-numre på kvitteringen fra kassen og kvitteringen fra kortterminalen. Et nyslået eksempel er Café Dan Turéll i København. Det resulterede i, at Fødevarestyrelsen lukkede Cafeen straks. Læs mere om sagen her. Vi kommer løbende med flere eksempler på, hvordan man i dag kan snyde med kassesystemer..
No. 2 På nogle kassesystemer er det muligt at aktivere et såkaldt træningsprogram. Hvis det er slået til, når butikken har åbnet, oplever kunderne det som en normal ekspedition. Kunden kan betale og modtage kvittering, men købet, og dermed omsætningen, registreres ikke. Uden kunden ved det, har de deltaget i at skabe sorte penge og dermed støttet sort arbejde. Vi kommer løbende med flere eksempler på, hvordan man i dag kan snyde med kassesystemer.
NO. 3 Har du nogensinde hørt ordet proforma? I ordet pro ligger betydningen; tidligere eller før noget andet. Kasseapparatet fungerer som normalt, men man har aktiveret funktionen ”proforma”. Det betyder, at kunderne modtager kvitteringer, hvor der står ”proforma” på. Kassesystemet registrerer ikke omsætningen, men betalingen sker alligevel. Som kunde er det ikke nemt at gennemskue, så uden du ved det, har du bidraget til sort arbejde. Vi kommer løbende med flere eksempler på, hvordan man i dag kan snyde med kassesystemer.
NO. 4 Ordet fakturakopi ringer måske genklang i dine ører. Hvis man for eksempel deltager i et større selskab, hvor prisen for deltagelsen er identisk for alle, kan restauratøren lave en fakturakopi til alle deltagere, men nøjes med at registrere ét salg. Dit køb bliver altså ikke registreret nogle steder, og du bidrager til sort arbejde, uden du er bevidst omkring det.
NO. 5 Betalingsterminalen er ude af drift, og ekspedienten beder dig betale kontant. Det er en hændelse, de fleste af os har oplevet. Mange betalingsterminaler kan fungere i offline mode, og MobilePay er også en betalingsmetode i de fleste restauranter. Spørgsmålet er derfor, om der er tale om et reelt nedbrud, eller om butikken forsøger at skabe omsætning, der ikke kan spores efterfølgende. Dit køb bliver derved ikke registreret, og du bidrager til sort arbejde, uden du er bevidst omkring det.
NO. 6 Ejeren af butikken lægger en negativ kontantbeholdning ind i salgssystemet, inden butikken åbner. I løbet af dagen kører alt, som det skal. Når dagen er slut, tager ejeren det beløb, som han lagde ind som negativ kontantbeholdning, ud af kassen, og kassen stemmer. Kun salgssystemer med digital sporing og lagring kan afsløre denne svindel.
NO. 7 Bonner såvel som fakturaer har hvert sit unikke fortløbende nummer. Det betyder også, at din omsætning altid kan følges. Nogle vælger dog at skjule deres omsætning ved at snyde med de fortløbende numre, hvilket gøres ved at nulstille salgssystemet. Som kunde er det nærmest umuligt at vide - så igen, uden du ved det, bidrager du til sort arbejde.
Vi følger fortsat udviklingen - næste punkt på dagsorden er høringsfristen. Følg med her.
NYHEDER & ARTIKLER
|