Siden 1998 - se mere om POS ONE  
 

Job


Erfaren IT-SUPPORTER 

Til nyoprettet stilling, søger vi en IT-supporter, som elsker at være i direkte dialog med vores kunder og herigennem supportere dem i brugen af vores omnichannel løsninger. 

 

Om Pos one 

POS ONE A/S er en danskejet virksomhed, som har eksisteret siden 1998. PosOne laver PIM- og POS systemer med skræddersyede omnichannel løsninger til kommuner, kæder og virksomheder. 

Vi har hovedkontor centralt i Odense og distributører Internationalt. 

 

Om Jobbet

Som vores nye IT-supporter vil du indgå i et team på fire mand. Du får det praktiske ansvar for at sikre høj service i kontakten med vores kunder. Overordnet bliver din opgave at supportere vores kunders POS-løsninger fra vores helpdesk på kontoret i Odense. Med jobbet følger stort ansvar og forventningen om, at du er løsningorienteret, når der opstår problemstillinger. 

 

Jobbet kræver derfor at du kan arbejde selvstændigt og med stor ansvarsfølelse – samtidig skal du evne at indgå som teamplayer sammen med vores support- og leveranceteam. I softwarebranchen er udviklingshastigheden høj og vi sætter derfor en ære i at være omstillingsparate. Du skal trives i et miljø, hvor effektiviseringer, nye processer, test af hardware mv. er dagligdag – vi udvikler mange projekter for vores kunder, så test og implementering af disse vil ligeledes være en del af jobbet. 

 

Din dagligdag vil blive udfordrende, og udover at supportere vores kunder vil du ligeledes have tæt kontakt med vores leverandører og samarbejdspartnere. 

 

Din baggrund

  • Du har en IT-supportuddannelse eller anden relevant IT erfaring og har mindst tre års erfaring fra en supportstilling.
  • Kendskab til drift af POS-systemer er en fordel, men ikke et krav.
  • Du både taler og skriver flydende dansk. 

 

Din profil

  • Højt tempo og forandringsparathed ser du som et plus i din arbejdsdag.
  • Du er god til at se sammenhængen mellem applikationer, og du er dygtig til at fejlsøge i både software, databaser og netværk.
  • Ydermere kræver stillingen et indgående kendskab til hardware, og hvorledes man fejlsøger på dette.
  • Du interesserer dig for ny teknologi og ønsker at tilegne dig ny viden, samt har gåpåmod når du møder tekniske udfordringer.
  • Du fungerer godt i et team og vil gerne lære – og lære fra dig.
  • Du har høj datadisciplin, og er vant til at arbejde i CRM systemer. 

 

VI tilbyder 

  • Et job hvor to dage ikke er ens.
  • Frihed under ansvar med højt til loftet.
  • En virksomhed hvor du bliver hørt, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
  • Dejligt åbent kontormiljø med gode kollegaer og uformel omgangstone.
  • Rig mulighed for at udvikle dig på et personligt og professionelt plan.
  • Mad- og frugtordning indgår i pakken. 

 

Ansøgning

Spørgsmål til stillingen kan henvendes til Sara Lind, Digitaliseringschef på tlf. 65 20 13 18. 

Ansøgning med tilhørende CV sendes til privacy@posone.dk. Venligst mærk din ansøgning ”IT-Supporter”. 

Vi indkalder til løbende til samtaler.



STOLT LEVERANDØR TIL

DET SIGER KUNDERNE - SIDSTE 100 BEHANDLEDE SAGER


VI SAMARBEJDER MED

  PosOne A/S
THRIGES PLADS 8
DK-5000 ODENSE C
(+45) 70 22 13 15
INFO@POSONE.DK
CVR 26005140